Jonas-tegnet!

Det er ikke klart for mig, hvorfor den kristne verden har forkortet påsken ned til 1½ dag fra Jesu` død, til han opstod, på trods af at vi fik tegnet på, at han er Messias fra hans egen mund, nemlig Jonas-tegnet.

Først ser vi på, hvordan jødernes kalender så ud omkring Kristi korsfæstelse. Hvis vi regner tilbage til Jesu´død som må formodes at have sket ca. år 30 efter Kr., vil påsken falde ca. d. 23. marts, som dette år faldt på en onsdag. Jesus døde når han var 33½ år og man mener, at han er født år 4 før Kr.!

Den første måned begyndte ved nymåne i marts, så datoen kan skifte. Nisan er den 1. måned i jødernes kalender. Den kaldes i bibelen også Abib.

Altså den 15. Nisan begyndte når solen gik ned onsdag aften.

I denne måned er der 4 ugentlige sabbatter begyndende fra fredag aften med slut lørdag aften ved solnedgang.

Og så er der påsken. Som alle andre af jødernes øvrige helligdage kaldte man også påskens 2 helligdage sabbatter.

Påsken begynder d. 14. Nisan, hvor påskelammet slagtes, men selve sabbatten begynder d. 15. Nisan. Påskelammet skulle slagtes lige før solen gik ned:

Påske og usyrede brød    2. mos 12

v1 Herren sagde til Moses og Aron i Egypten: v2 »Denne måned skal være jeres nytårsmåned. I skal regne den for den første af årets måneder. v3 Sig til hele Israels menighed: Den tiende dag i denne måned skal man tage et lam eller et kid til hver husstand i fædrenehuset. v4 Hvis en husstand er for lille til et dyr, skal den være fælles med den nærmeste nabo om et dyr efter antallet af personer; I skal beregne det efter, hvad hver enkelt kan spise. v5 Det skal være et lydefrit dyr, et årgammelt handyr; I kan tage det fra fårene eller fra gederne. v6 I skal tage vare på det til den fjortende dag i denne måned . Så skal hele Israels menighed slagte det, lige inden mørket falder på .  v7 De skal tage noget af blodet og komme det på de to dørstolper og på overliggeren i de huse, hvor de spiser det. v8 De skal spise kødet samme nat; de skal spise det stegt med usyrede brød og bitre urter til. v9 I må ikke spise noget af det råt eller kogt; det skal være stegt, med hoved, skanke og indvolde. v10 I må ikke levne noget af det til om morgenen. Hvad der er tilovers om morgenen, skal I brænde. v11 Sådan skal I spise det: I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have sandaler på fødderne og stav i hånden; i al hast skal I spise det. Det er påske for Herren.

v14 Denne dag skal I have som mindedag, og I skal fejre den som en fest for Herren. Som en eviggyldig ordning skal I fejre den, slægt efter slægt. v15 Syv dage skal I spise usyrede brød. I skal sørge for, at al surdej er fjernet fra jeres huse allerede den første dag, for enhver, der spiser syrnet brød fra den første til den syvende dag, det menneske skal udryddes fra Israel. v16  På den første dag skal I holde hellig festforsamling, og på den syvende dag skal I holde hellig festforsamling. De dage må der ikke udføres noget arbejde.

3.mos 23

v4 Dette er Herrens fester, de hellige festforsamlinger, som I skal udråbe til den fastsatte tid. v5 På den fjortende dag i den første måned, lige inden mørket falder på, er det påske for Herren. v6 På den femtende dag i samme måned er det de usyrede brøds fest for Herren; syv dage skal I spise usyrede brød. v7 På den første dag skal I holde hellig festforsamling; da må I ikke udføre noget arbejde. v8 I skal bringe Herren ofre i syv dage; på den syvende dag skal der være hellig festforsamling. Da må I ikke udføre noget arbejde.

Som det fremgår af skriften skal lammet slagtes lige før solen går ned. Vi må tænke på, at alt dette pegede hen på Kristus som offerlam, så alt hvad jøderne foretog sig i påsken var et billede på ”ofringen” af det lydefri påskelam, Jesus Kristus.

Påsken begyndte altså med slagtning og tilberedelse af påskelammet og fortsatte med ”de usyrede brøds fest” Denne fest bestod af en sabbat, derefter fulgt af en uge, hvor man kun spiste de usyrede brød, og afslutningen var ligeledes en sabbat. Disse dage var absolutte helligdage:

Jøderne rejste op til Jerusalem allerede godt og vel en uge før påskefesten. En del af dem behøvede en rensnings-ceremoni, hvis de for eksempel havde haft med døde mennesker at gøre eller i hht.  moseloven var blevet urene på anden måde. Denne ceremoni kunne kun udføres i Guds tempel og af Hans præster, og det var vigtigt for jøderne at dette skete mindst 1 uge før påsken, ellers kunne de ikke deltage i påskemåltidet men måtte vente en måned:

4.Mos.9.kap

Bestemmelser om påsken

v1 I det andet år, i den første måned, efter at israelitterne var draget ud af Egypten, talte Herren til Moses i Sinajs ørken. Han sagde: v2 »Israelitterne skal holde påske til den fastsatte tid. v3 Den fjortende dag i denne måned skal I holde den til den fastsatte tid, lige inden mørket falder på. I skal holde den efter alle forordninger og forskrifter om den.« v4 Så gav Moses israelitterne besked om at holde påske, v5 og de holdt påske i Sinajs ørken i den første måned, den fjortende dag i måneden, lige inden mørket faldt på. Israelitterne gjorde, ganske som Herren havde befalet Moses.
v6 Der var nogle mænd, der var blevet urene ved berøring med lig, så de var ude af stand til at holde påske på denne dag. Disse mænd kom hen til Moses og Aron den dag v7 og sagde til ham: »Vi er blevet urene ved berøring med lig. Hvorfor skal vi afskæres fra at bringe Herrens gave til den fastsatte tid sammen med de øvrige israelitter?« v8 Moses svarede dem: »Vent! Jeg vil høre, hvad Herren befaler om jer.« v9 Og Herren sagde til Moses: v10 »Sig til israelitterne: Hvem som helst af jer eller jeres efterkommere, som bliver uren ved berøring med lig, eller som er på en lang rejse, skal alligevel holde påske for Herren. v11 De skal holde den i den anden måned, på den fjortende dag, lige inden mørket falder på. De skal spise påskelammet med usyrede brød og bitre urter. v12 De må ikke levne noget af det til om morgenen, og de må ikke knuse nogen af dets knogler. De skal holde påsken, ganske som det er forordnet. v13 Men den mand, som er ren og ikke er på rejse, og som undlader at holde påske, det menneske skal udryddes fra sit folk, fordi han ikke har bragt Herrens gave til den fastsatte tid. Den mand må bære straffen for sin synd.
v14 Når en fremmed bor som gæst hos jer og vil holde påske for Herren, skal han gøre det i overensstemmelse med forordningen og forskriften om den. Én og samme ordning skal gælde for jer, for de fremmede og for landets egne«.

Jesus og hans disciple drog som alle andre op til Jerusalem for at være sammen med gode venner. De tog til Bethania, hvor de besøgte Lazarus og hans to søstre Martha og Maria. Her var de også inviteret til Simon den spedalske, som Jesus havde helbredt. Ved denne lejlighed blev Jesus salvet af Maria.

Joh. 12:v1 Seks dage før påske kom Jesus til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. v2 Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham.

v3 Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. v4 Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: v5 »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« v6 Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den.v7: Da sagde Jesus: »Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. v8 De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.«

Det var altså d. 8. Nisan.

Den 9. Nisan tog Jesus til Jerusalem, hvor han blev hyldet af de, som var i byen:

Mark.11:1-14, Luk 19:28-39, Joh.12:12-19.

Ligeså d. 10. Nisan hvor han red på et æsel ind i Jerusalem og blev hyldet af folket som ”Hosianna, Davids søn, han som kommer i Herrens navn”. Her blev han symbolsk udvalgt som ”offerlammet” af Israels folk som det var omtalt i 2. Mos 12:1-11 . Her Jager han alle sælgere og pengevekslere ud af tempelet. Luk 20:45-48

11. Nisan.

Her er disciplene alene sammen med Jesus på Oliebjerget. Han profeterer om endens tid og om sin genkomst. Matt.24, Mark 13.

D.12. Nisan. Jesus samles med sine disciple til aftensmåltidet hvor han indstifter nadveren og forudsiger Judas`forræderi. Dette kan ikke have været et påskemåltid. Jesus vidste selv, at han var det udvalgte påskelam. Han kom ikke for at nedbryde, men for at opfylde. Hvis man læser om nadveren i Joh.

13:1-4 ser man klart, at det var før påsken, og at det var et almindeligt aftensmåltid. Joh. 13:v1 Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. v2 Og mens de holdt måltid — Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; v3 og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud — v4 så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig.

Her virker der være en uoverensstemmelse med de andre evangelister:

Matt.26:17 v17 Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?«

Mark14:12v12 Og den første dag under de usyrede brøds fest, da man slagtede påskelammet, spurgte hans disciple ham:

Luk 22:8v7 Så kom den dag under de usyrede brøds fest, da påskelammet skulle slagtes. v8 Og Jesus sendte Peter og Johannes af sted og sagde: »Gå hen og forbered det påskemåltid, vi skal spise.«

I den græske grundtekst er ordet ”Hemera”= dag. Dette er ikke en bogstavelig dag, men oversættes som ”tiden omkring eller periode”. Eksempelvis i Joh. 8:56 ”Min dag”= Hemera.

1000 år= 1 dag ”hemera”

Det vil sige, at ”den første dag” kan oversættes med ”dagene omkring ” og det giver et lidt andet billede af hvornår nadveren blev holdt.

Det er helt klart, at han ikke holdt påsken før de øvrige jøder, dette ville disciplene have bemærket.

Om aftenen ved begyndelsen af 13. Nisan bryder Jesus op med disciplene og går til Gethsemane, en have i udkanten af Jerusalem.

Her beder han imens disciplene sover.

Judas tropper op med Kajfas` mænd for at tage ham til fange for forhør.

Han bliver først ført til Annas, Kajfas svigerfar, derefter videre til Kajfas som var ypperstepræst.

Allerede her er han retsløs. Han har ifølge jødisk retspraksis ret til to vidner samt en uvildig dommer. Men han får ingen af delene. Han bliver hånet og to vidner står op og vidner falsk imod ham. Hen på morgenen bliver han ført frem for ”Rådet” eller ”Sanhedrin” som var højesteret i Israel på den tid:

v57 De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de ældste var samlet. v58 Men Peter fulgte efter ham på afstand helt til ypperstepræstens gård, og han gik derind og satte sig sammen med vagtfolkene for at se, hvad det ville ende med.

v59 Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte at få et falsk vidneudsagn mod Jesus for at kunne dømme ham til døden, v60 men de fandt ikke noget, selv om mange trådte frem og vidnede falsk. Til sidst trådte dog to frem v61 og sagde: »Han har sagt: Jeg kan bryde Guds tempel ned og rejse det igen på tre dage.« v62 Så stod ypperstepræsten frem og spurgte ham: »Har du ikke noget at svare på det, de vidner imod dig?« v63 Men Jesus tav. Så sagde ypperstepræsten til ham: »Jeg besværger dig ved den levende Gud: Sig os, er du Kristus, Guds søn?« v64 Jesus svarede ham: »Du sagde det selv. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer.« v65 Da flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde: »Han har spottet Gud! Hvad skal vi nu med vidner? Nu har I selv hørt bespottelsen. v66 Hvad mener I?« De svarede: »Han er skyldig til døden.«

v67 Da spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæve, og nogle slog ham med stokke v68 og sagde: »Profetér for os, Kristus! Hvem var det, der slog dig?«

Den 13. Nisan tidligt om morgenen (man må formode at det var omkring 7-8 om morgenen, tidligere ville Pilatus nok ikke have taget imod dem) bliver Jesus ført til statholderen Pontius Pilatus. Jøderne måtte ikke selv dømme mennesker til døden.

Her skal man også lægge mærke til, at jøderne ikke ville med ind til Pilatus, for at de ikke skulle blive urene inden påsken. Det var nemlig vigtigt for dem, at de ikke kom i kontakt med noget som kunne gøre dem urene, da de så ikke kunne deltage i påskemåltidet.

Pilatus udspørger Jesus om hvem og hvad han er og finder ikke umiddelbart nogen grund til at dømme ham til døden. Da han ved, at Herodes, konge i Israel, er i Jerusalem, sender han Jesus videre til ham.

Herodes bliver glad, han har længe villet træffe Jesus, men han får ikke meget ud af det, så han sender ham tilbage til Pilatus.

Pilatus foreslår nu jøderne at løslade Jesus i anledning af påsken, men de ældste og ypperstepræsterne overtaler folket til at bede Pilatus at slippe Barrabas, en voldsmand og oprører, løs i stedet. Pilatus opfordrer for 3. gang jøderne at slippe Jesus løs, da han ikke finder ham skyldig, men jøderne insisterer:

v13 Da Pilatus hørte de ord, førte han Jesus ud, og han satte sig i dommersædet på det sted, som kaldes Stenbroen, på hebraisk Gabbata. v14 Det var forberedelsesdagen til påsken ,  ved den sjette time .(  kl. 12 middag).

(Her bliver det nævnt, at det var forberedelsesdagen til påsken. Forberedelsesdagene til påsken begyndte for de flestes vedkommende mindst 5 dage før påske, når påskelammet skulle afskilles fra flokken, og for en del allerede 1 uge før, hvis de skulle op til tempelet for rensning før påsken, så det drejede sig ikke om en enkelt dag før).

Nu overlader Pilatus Jesus til vagtstyrken, som plager ham, slår ham, kroner ham med en tornekrone og håner ham. Dette sker altså efter at Pilatus dømmer ham ved middagstid d. 13. Nisan.

Efter den behandling fører de ham ud for at blive korsfæstet, men læg nu mærke til hvornår på dagen han bliver korsfæstet:

Mark. 15: v25 Det var den tredje time, da de korsfæstede ham.( kl. 9.00 om morgenen)

Hvordan kan han blive korsfæstet den 3. time, når Pilatus først dømmer ham den 6. time?

Her er forklaringen:

Jødernes lov sagde, at en mand som blev dømt til døden ikke måtte henrettes samme dag som dommen faldt. Jesus sad i ”Praetorium” eller Domhuset over natten. I dette tidsrum blev han tortureret af de romerske soldater. Det var en hel vagtstyrke på over 600 mand( "engelsk”cohort”) = 6 centurioner=600 mand. Det er ikke underligt at han var ved at segne, da han skulle bære sit kors til Golgatha. Han var blevet slået, spottet, hånet og holdt vågen 2 nætter af 600 soldater, som sikkert ikke var alt for glade for jøderne, og her så en chance for at få udløb for sine aggressioner. Matt.27:26-31, Mark.15:15-20

Han blev altså korsfæstet 14. Nisan kl. 9.00 om morgenen. Kl. 12 middag blev der et stort mørke over jorden til den 9. time( kl.3.00 om eftermiddagen)Matt. 27:50-54,  Mark.15:37-39, Luk.23:45-48, Joh.19:30-37.

Et tidspunkt efter kl. 3.00 (eftermiddag)dør Jesus på korset. Jøderne har travlt med at få alle de korsfæstede gravlagt før aftenen, for den samme aften når den 15. Nisan går ind begynder jødernes påske.

Jesus bliver lagt i en fremmed mands grav, hovedsagen for jøderne er at de får det overstået før ”sabbatten”, som begynder samme aften. Læg mærke til, at dette er en ”stor sabbat” Joh 19:

v31 Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over — for det var en stor sabbatsdag —

Jøderne spiste påskelammet og holdt de usyrede brøds fest en hel uge. Den første dag begyndte samme aften: 3. Mos.23:

 v4-8 Usyrede brød. v7 På den første dag skal I holde hellig festforsamling; da må I ikke udføre noget arbejde. v8 I skal bringe Herren ofre i syv dage; på den syvende dag skal der være hellig festforsamling. Da må I ikke udføre noget arbejde.

Alle festdage hvor jøderne ikke arbejdede kaldes for sabbatter. Så også denne. Og festen var en hel uge, hvor jøderne gik til tempelet hver dag og ofrede. Og den sidste dag af de usyrede brøds uge var også sabbat. Derudover faldt der en almindelig ugentlig sabbat mellem de to ”store sabbatter”.

Så kommer vi til sagens kerne. I Jonas bog læser vi:

Jonas 2:

v1 Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter.

Og så beder de skriftkloge og farisæerne Jesus om et tegn:

Matt.12

Jonas-tegnet

v38 Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« v39 Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. v40 For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.

Hvordan kan man få det til 3 dage og 3 nætter fra fredag eftermiddag til søndag morgen? Jeg kan kun få det til 2 nætter og knap 1½ dag. Og her giver Jesus det som et tegn på at han var den han var.

Hvis han ikke opfyldte dette tegn, så var han ikke Messias.Matt27:

 v62 Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus v63 og sagde: »Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde:  Efter tre dage opstår jeg . v64 Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er opstået fra de døde. For så bliver det sidste bedrageri værre end det første.«

Hvis han opfylder, hvad han selv har givet som tegn, så må han være opstået allerede lørdag sidst på eftermiddagen. At det er lørdag eftermiddag kan vi regne ud da kvinderne kom til graven den 1. dag i ugen, og det er søndag. Evangelisterne er ikke helt enige om ,hvornår om morgenen, de kom.

Mark. 16: v2 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op.

Luk.24

v1 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt.

Joh.20:   v1 Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven.

De ser ind i graven, så det kan ikke have været alt for mørkt. Men Jesus var opstået, og de som Pilatus havde sat til at vogte graven løj for betaling og sagde, at Jesu`disciple havde bortført liget.

Dog ved vi, at Jesus var opstået før kvinderne kom til graven:

Matt. 28:1-6

 Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. v2 Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. v3 Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. v4 De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. v5 Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. v6 Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå.

Mark.16:1-6

 Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. v2 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. v3 Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« v4 Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. v5 Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. v6 Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham!

Luk 24:1-6

v1 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende salver, som de havde tilberedt. v2 De fandt stenen væltet bort fra graven, v3 og de gik derind, men fandt ikke Herren Jesu legeme. v4 Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét foran dem to mænd i lysende klæder. v5 Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod jorden, men mændene sagde til dem: »Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? v6 Han er ikke her, han er opstået.

Joh.20:1-2

 Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. v2 Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.«

Matt.28:

v11 Mens de var på vej, kom nogle af vagterne ind til byen og fortalte ypperstepræsterne alt, hvad der var sket. v12 De samledes med de ældste og besluttede at give soldaterne en større sum penge, v13 og de sagde: »I skal sige: Hans disciple kom om natten og stjal ham, mens vi sov. v14 Kommer det statholderen for øre, skal vi nok tage os af ham og holde jer udenfor.« v15 De tog imod pengene og gjorde, som de havde fået besked på. Og dette rygte er i omløb blandt jøderne den dag i dag.

Vi regner baglæns fra lørdag eftermiddag, da han var stået op søndag morgen. Vi må regne med, at han mente det, når han sagde 3 dage og 3 nætter. Hvis han døde mellem kl. 3 og 6 om eftermiddagen, så må vi også regne med, at han opstår ved samme tid. Herren gør ikke noget ”omtrent”,” ca.” eller ” knapt” fordi han ikke er ”kaos” som Satan men ”en ordens Gud” Hermed kommer vi til onsdag eftermiddag, og ikke til fredag ( Langfredag)som de fleste holder for at være korsfæstelsesdagen.

Vi må hermed overveje hvad vi vil tro på, men Jesu ord er troværdigt, og han gav os ”Jonas-tegnet” for at vi skulle vide at han var den Messias som vi ventede på.

Joh.12:37

Profetien om forhærdelsen

v37 Skønt han havde gjort så mange tegn for øjnene af dem, troede de ikke på ham, v38 for at det ord af profeten Esajas skulle gå i opfyldelse:
Herre, hvem troede på det, de hørte af os?
For hvem blev Herrens arm åbenbaret?
v39 Derfor kunne de ikke tro, for Esajas har også sagt:
v40 Han har blindet deres øjne
og forhærdet deres hjerte,
for at de ikke skal se med øjnene
og fatte med hjertet
og vende om, så jeg må helbrede dem.
v41 Det sagde Esajas, fordi han så hans herlighed og talte om ham. v42 Ikke desto mindre kom mange, endog af Rådets medlemmer, til tro på ham. Men på grund af farisæerne bekendte de det ikke, for ikke at blive udelukket af synagogen. v43 De elskede nemlig ære fra mennesker frem for ære fra Gud.

Vi kommer frem til, at begrundelsen for at fejre søndagen som hviledag udfra, at det er Jesu` opstandelsesdag, smuldrer bort. Og andre påstande om at Jesus hvilede over sabbatten duer heller ikke.

Derimod kan man regne ud, at Jesus blev taget til fange ved ca. 11-tiden om aftenen(mandag), og hans trængsel varede til kl. 3 om eftermiddagen 2. dage senere(onsdag), altså i 40 timer. Det er et symbol, som går igen i bibelen. Elias fastede 40 dage når han var på flugt fra Jezebel. Israel vandrede 40 år i ørkenen. Moses var 40 dage på bjerget, når han modtog loven af Gud, og Jesus selv fastede 40 dage i ørkenen før han begyndte sin gerning.

Hvor mange fejl gemmer sig i fortolkningerne, fejl som måske er sat der med vilje? Vi ser også vintersolhvervs- festen forvandlet til en ”kristen” fest. Ligesom påsken kommer den af hedningernes hyldest til deres sol-og frugtbarhedsguder.( Påsken er den babyloniske frugtbarhedsgudinde, Ishtars fest).

Mette Makkonen