”En anden Jesus”

I 2. Korinterbog udtrykker apostelen Paulus sin bekymring om, at nogle præster prædiker om ”En anden Jesus”.

2 Kor 11,3 - 2 Kor 11,5

—     men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. v4 I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.

Vi er blevet instrueret i, at når vi bliver bemødt af en falsk lærer at ”finde os i ham”. I det græske manuskript er ordet ”finde sig i” ”anechomi”, som bliver oversat som” at sammenligne sig med”. Vi skal stå fast mod falske lærdomme.

Hvad mener vi med udtrykket ”En anden Jesus”?

Det græske ord, som bliver brugt i dette vers, er ”allos” og betyder anderledes. Så hvad vi skal tænke på, er en anderledes Jesus, ikke Bibelens Jesus, ikke den enbårne søn af Gud Fader, men en ”anden Jesus” en bedrager.

Man bør huske, at den hedenskab, som kan dateres tilbage i tiden til Babelstårnet, indbefatter ærefrygten for den hedenske guds søn. Mange gange ansås sønnen at være en frelser, en midler mellem gud og menneske. Han var et medlem af ”den guddommelige treenighed, faderen, sønnen og moderen. Ned gennem historien har hedenske guder og gudinder med alle mulige navne blevet omdøbt til solguder og gudinder fra oldtiden. Om det så er Nimrod, Semiramis og sønnen Tammuz fra de kaldæiske mysterier, eller det er Osiris, Iris eller sønnen Horus fra Ægypten, så stammer de fra samme rod. Det vigtige er, at de alle er modsætninger til den bibelske Skaber og Hans Enbårne søn, den bibelske Jesus.

Hvordan vil man adskille den bibelske Jesus fra ”En anden Jesus”?

Svaret er, at det bibelske kendetegn på den rene sande Jesus sammenlignet med kendetegnet på den falske, vil afsløre bedrageren. Der er ingen anden måde at se forskel på. Verdslige filosofer af i dag, som er fortabt i deres egen forestillingsverden ( Rom 1:21), lærer os veje, som ikke er Guds veje: ”En anden Jesus”.

Mange hedenske skikke, som absolut ikke har nogen basis i skriften, bliver udlagt som dyrkelse af den sande Gud og Kristus. Disse skikke er ikke kun blevet accepteret, men endog blevet skik og brug i mange organiserede kirker. De som afstår fra at deltage, bliver anset for mærkelige og snæversynede. Skikkene, som gradvist introduceredes af falske lærere blev accepteret gennem tradition og havde ingen som helst basis i skriften. Vi har ingen undskyldninger for uvidenhed, vi er blevet ordentlig advaret:

2 Pet 2,1 - 2 Pet 2,2

v1 Der var dog også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme og tilmed fornægte den Herre, som købte dem. De nedkalder en brat tilintetgørelse over sig selv.

Vi må undersøge skrifterne for at finde sandheden. Sandheden som er, at Herrens veje ( tilrettelagt for hans folk), ikke er blevet, og ikke vil blive forandret. Sandheden at det eneste, der er forandret er, at troende ikke længere er under dødsstraf for ulydighed, hvis vi kommer til Faderen i Sønnens Navn og blod. Skikke, som var uacceptable for Herren for 6000 år siden og uacceptable for Hans Søn Jesus for 2000 år siden, er det stadigvæk i dag.

Kristus sagde:

v8 Dette folk ærer mig med læberne,

men deres hjerte er langt borte fra mig,

v9 forgæves dyrker de mig,

for det, de lærer, er menneskebud.« Matt 15,8 - Matt 15,9

Bibelens profetier er blevet virkelighed, tiden er kommet, når sunde doktriner ikke længere tåles. Folk tager sig lærere, som vil fortælle dem det, de vil høre. Ting, som er forkerte bliver retfærdiggjorte og bortforklarede. Man bortser fra advarselen:

Es 5,20

v20 Ve dem, der kalder det onde godt

og det gode ondt,

som gør mørke til lys

og lys til mørke,

gør det bitre sødt

og det søde bittert.

Fabler og mennesketraditioner erstatter sandheden. Vi bliver helt enkelt fortalt at:

2 Tim 4,3 - 2 Tim 4,5

v3 For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. v4 De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter.

Forgæves!

Kristus sagde:

Matt 15,9

v9 forgæves dyrker de mig,

for det, de lærer, er menneskebud.«

Det græske ord oversat med ”forgæves” er ”maten” som betyder ”til ingen nytte”, ”frugtesløs”, ”dårskab”, ”værdiløst forsøg”. ”Kristnede” hedenske skikke, traditioner som er menneskepåfund, er ikke til ære for den bibelske Jesus. Han accepterer dem ikke som tilbedelse. Er denne praksis til ære for ”en anden Jesus”? Hvilken slags Jesus foretrækker de uretfærdiges bud frem for de bud, som kommer fra Faderen. Ikke den bibelske Jesus. Han siger:

Matt 5,17 - Matt 5,20

v17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. v18 Sandelig siger jeg jer : Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket . v19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.

Himmel og jord er ikke forgået. Hans veje har ikke ændret sig, uanset hvad mennesketraditionerne lærer. Selvom de troende ikke længere er under dødsstraf ved overtrædelse af loven, så er der stadigvæk velsignelse for lydighed og straf for at modsætte sig budene:

Kol 2,8

v8 Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus.

For at kunne tilbede i ”ånd og sandhed”(Joh.4:24) må de menneskelige traditioner og såkaldt ”kristnede” hedenske skikke, som ikke har bibelsk autoritet, forkastes. Troende må huske, hvad bibelen lærer om at blande hedensk praksis med tilbedelse, som behager Gud:

Gal. 5:9

v9 Den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen.

Troende skal ”tale ordet” Fil 1,14 - og i tillid til Herren har de fleste af brødrene ved mine lænker fået større mod til at tale ordet uden frygt.

2 Tim 3,16

 v16 Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed,

Kompromis er ikke kærlighed.

At ikke ville gå på kompromis anses i dag som en mangel på kærlighed til hinanden. Men sandheden er lige det modsatte. Hvis man virkelig bryder sig om nogen, bør man fortælle dem sandheden, uanset om det gør èn populær eller ej.

Ords 27,6

v6 En vens hug er velmente,

en fjendes kys er falske.

Når man modtager en irettesættelse bliver det sædvanligvis ikke opfattet som rart. Så opstår spørgsmålet: Skal man fortælle sandheden, selvom den ikke er behagelig, eller skal sandheden forties fordi den er upopulær? Bibelen giver svaret:

Ords 9,7 - Ords 9,10

v7 Den, der formaner en spotter, skaffer sig skændsel,

den, der irettesætter en ugudelig, tilføjer sig skade.

v8 Irettesæt ikke spotteren, for han vil hade dig for det,

irettesæt den vise, så vil han elske dig.

v9 Giv til den vise, så bliver han endnu visere,

belær den retfærdige, så øger han sin lærdom.

v10 At frygte Herren er begyndelsen til visdom,

at kende den Hellige fører til forstandighed.

For de, som tager del i menneskeskabte traditioner og skikke, der ikke er godkendte eller påbudt af Faderen og Jesus, Hans Søn Messias og de, som i tro vandrer med Kristus, er det svært at forklare fejltagelsen på en behagelig måde. De fleste mennesker er ikke opmærksomme på det bedrag, som har listet sig ind. Mange lærere, som har studeret bibelen og tilsvarende, er dog helt klar over kilden til den ”kristnede” hedenske praksis, trods det, at de påstår, at den er accepteret af den bibelske Jesus.

Apostelen Paulus kalder dem:

Tit 1,10 - Tit 1,12

v10 For der er mange genstridige, frasemagere og bedragere, især blandt de omskårne. v11 Dem bør man lukke munden på, for de vender op og ned på hele familier, når de for skændig fortjenestes skyld udspreder deres forkastelige lære.

De som skjuler sandheden i hensigt at håndhæve menneskers traditioner skal rent ud have at vide: Hedenske traditioner blev aldrig legaliseret af den bibelske Jesus - du taler om ”en anden Jesus”. Nogle lærere, som ikke er klar over det, og som elsker sandheden, vil ikke tage en irettesættelse som et personligt angreb, men vil” modtage ordet med et åbent sind”.( Apg. 17:11) og lede i skriften for at finde sandheden.

Elsker vi virkelig sandheden?

De, som gør det vil ikke i længden være tilfredse med at ligne de, ”som vil være uvidende”.(2.Pet.3:5) De vil studere for at finde sandheden og forholde sig til den. Sandheden vil blive påvist:

Ef 4,14 Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje, v15 men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus.

Den bibelske Jesus

Denne type af virksomhed har fundet sted hele vejen op gennem historien. I Salomons dage kom han i sin visdom frem til at:

Præd 7,29

v29 Kun det fandt jeg ud af, at Gud har skabt menneskene enfoldige, men de gør sig alle mulige spekulationer.

En virksomhed, som af Gud er forklaret at være en afskyelighed, bliver nu fremvist i Jesu` navn. Hvem har godkendt den slags ting? Hverken den bibelske Jesus, hans disciple eller de troende i det 1. århundrede. Den bibelske Jesus slog fast:

Joh 10,37

v37 Gør jeg ikke min faders gerninger, skal I ikke tro mig.

Kun ”en anden Jesus” kunne støtte en sådan virksomhed.

En blanding af hedenske skikke med den af Gud foreskrevne tilbedelse blev aldrig accepteret. Et godt eksempel er, når Aron byggede guldkalven under udvandringen fra Ægypten:

2 Mos 32,5

« v5 Da Aron så det, byggede han et alter foran den og lod udråbe: »I morgen er der fest for Herren.« v6 Næste morgen ofrede de brændofre og bragte måltidsofre, og folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse.

Påståendet, at denne hedenske tradition var til ære for Herren, gjorde den ikke acceptabel. Kristus sagde:

Joh 14,9

Den, der har set mig, har set Faderen;

At påstå at hedenske traditioner er til ære for Kristus, som er èt med Faderen, vil ikke gøre dem mere acceptable. Hedenske skikke uanset hvilket navn, de går under er stadigvæk hedenske skikke. Bibelen gør dette klart:

Mal 3,6

v6 Jeg, Herren, er ikke blevet en anden,

Skulle troende deltage i ting, som er i modsætning til de bibelske instruktioner? Nej! Absolut ikke! Svaret er uundvigeligt, mange prøver at retfærdiggøre sig og finde undskyldninger. En almindelig undskyldning er: Selvom denne skik er hedensk i sin oprindelse, er den blevet ”kristnet” og ”det kommer an på, hvad man lægger i det”.

Hvis vi ønsker at dyrke ”i ånd og sandhed”(Joh.4:24) gør det ingen forskel, hvad man lægger i det. Det er, hvad Vor himmelske Fader lægger i det. Han er ikke blevet en anden og han accepterer ikke hedenske traditioner, uanset hvad de kaldes. Husk, Han siger, at sådanne ceremonier er ”forgæves”. I overensstemmelse med de bibelske instruktioner må vi holde fast på det sandfærdige ord om en sund lære. En mindre undersøgelse med hjælp af en historiebog eller et leksikon vil afsløre kilden til mange ikke-bibelske skikke. Det er ingen hemmelighed, de fleste teologer er helt klar over den hedenske oprindelse til nogle af de skikke, som nu kaldes for ”kristne” Spørgsmålet er: Hvorfor bliver dette accepteret. Vigtigt er at et studium af bibelen vil afsløre, at der ikke er nogen bibelsk støtte for mange af de ”kristne skikke” i vore dage.

Vores Skaber har fortalt os, hvilken slags dyrkelse han accepterer. En virksomhed, som går imod Hans instruktioner er synd. Det er vores ansvar at lyde denne instruktion. Kong Salomon, en mand med stor visdom fastslog:

Præd 12,13

Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! v14 For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt.

Skønt frelsen er:

Ef 2,8

v8 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. v9 Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.

1 Joh 3,4

v4 Enhver, som gør synden, begår også lovbrud, for synd er lovbrud.

Rom 6,1

Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? v2 Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den?

Skikke, som går imod dem, der er acceptable for den bibelske Kristus, kan kun være til ære for ”En anden Jesus”.